Historie

1992

Der var engang 6 unge mænd på ca. 40 år, som var blevet irriteret over, at det ikke kunne lade sig gøre at få lov til at spille badminton i den ny opførte Lundbyhallen ved Lundby Skole midt på Tåsinge, og efter gentagne opfordringer over for de klubber som havde timerne i Lundbyhallen, om at åbne for flere timer til bl.a. badminton, og dette ikke blev efterkommet, ja så satte vi os altså sammen en mørk og blæsende aften i marts måned ved gårdejer Åge Hansen i Skovballe.

Denne aften blev en ny idrætsforening etableret. I starten var det kun en motionsklub.

De seks der dannede den første bestyrelse var:

  • Formand: Anders Jensen, Lundby
  • Næstformand: Finn Jensen, Bjerreby
  • Kasserer: Åge Hansen, Skovballe
  • Sekretær: Ole Sørensen, Lundby
  • Bestyrelsesm.: Steffen Jensen, Landet
  • Suppleant: Keld Pytlick, Lundby

1992 viste sig jo som bekendt, at blive et rigtig godt år. Lundby Idrætsforening kom til verden, og DANMARK blev jo Europamestre i fodbold.

1992

En af de allerstørste badmintonspillere gennem alle tider, MORTEN FROST, bliver inviteret til at besøge Lundby Idrætsforening i samarbejde med Svendborg Sparekasse. Med Morten Frost som trækplaster starter vi denne dag ungdomsafdelingen, med forrygende succes. Ikke mindre end 35 børn møder op og bliver denne dag meldt ind i klubben, og deltager i et 2 timers træningspas med Morten Frost. Hvilken start. Der sker samtidig denne dag det helt vilde.